Pressemeddelelse

25. november 2005

Alle Poldanors svinefarme er nu EU-miljøgodkendt


Med de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus dokumenterer Poldanor endnu en gang et positivt resultat - baseret på en seriøs og langsigtet indsats for at være et forbillede for en moderne, miljørigtig svineproduktion i Polen.

Nu har svineproducenten Poldanor S.A. modtaget de sidste tre EU-miljøgodkendelser i Polen, de såkaldte IPPC-tilladelser. Dermed er 11 ud af de krævede 11 farme hos Poldanor godkendt efter EU's miljøregler.

De seneste tre tilladelser omfatter slagtesvinefarmene i Uniechowek og Swielino samt sofarmen i Dobrzyn.

”Med de sidste IPPC-tilladelser i hus kan vi nu se, at vores langsigtede indsats for at skabe et miljørigtigt landbrug ud fra høje standarder har båret frugt. Samtidig lægger jeg stor vægt på, at vi med dette resultat kan dokumentere over for vores omverden, at Poldanor, som vi også hele tiden har påpeget, rent faktisk har orden i sine sager,” siger adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor S.A.

Poldanor vil nu fortsætte sit arbejde om at sætte nye og bedre standarder for svineproduktion og markbrug i Polen. Som et eksempel kan nævnes Poldanors indvielse af Polens første biogasanlæg i juni. Det er hensigten, at alle svinefarmene i de kommende år skal udstyres med disse miljøforbedrende anlæg.

Glæden over, at alle IPPC-tilladelser er i hus, skal også ses i lyset af, at Poldanor igennem snart et år har været ufrivillig genstand for fagforbundet 3F's opmærksomhed. I efterhånden 80 kampagne-artikler har 3F rettet fejlagtige beskyldninger og udokumenterede påstande mod Poldanor med fokus på påstået miljøsvineri i Polen.

”Sandheden er, at Poldanor igennem alle årene har arbejdet systematisk med - én for én - at modernisere de nedslidte tidligere statsfarme, som vi i de sidste næsten 12 år har overtaget løbende. Processen, der bl.a. omfatter total ombygning af alle farmenes anlæg til håndtering, opbevaring og udnyttelse af husdyrgødning, så anlæggene som et minimum kan leve op til EU´s miljøkrav blev påbegyndt allerede i begyndelsen af 1994. Derfor har der aldrig været tvivl om, at farmene ville kunne opfylde kravet om IPPC, da der i 2004 blev ansøgt om det. Alt dette skete således lang tid før 3F gik i gang med deres politiske kampagnejournalistik med Poldanor som løftestang. Det er vigtigt for os at slå fast, nu hvor alle IPPC-tilladelserne er i hus,” siger Tom Axelgaard.

I Polen er Poldanor en velanset virksomhed, der af myndigheder og brancheorganisationer ofte er blevet fremhævet som et mønsterlandbrug. Mange af de tiltag, Poldanor gennemfører, især på miljøområdet, har været med til at sætte helt nye standarder i Polen. Det sker bl.a., fordi Poldanors ledelse fra starten i 1994 har efterlevet en vision om at drive landbruget i Polen efter de metoder og den tradition, som det effektive danske landbrug er internationalt anerkendt for. Det er et stort stykke arbejde, som har krævet både tid og ressourcer, fordi landet - herunder landbruget efter kommunismens afslutning - var udpint og fattigt. Der er investeret i massive renoveringer af de nedslidte statsfarme, i moderne teknologi, i lokal infrastruktur, ligesom en lang række medarbejdere har været på landbrugsuddannelse, bl.a. i Danmark.

Vedlagt: Faktaark med opdateret status på IPPC-godkendelser

Information og dokumentation kan indhentes på www.poldanor.dk

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor S.A., mobil 40 37 23 79 eller

+48 608 308 410.

Poldanor S.A.

Poldanor, der ejes af det danske selskab Polen Invest A/S, driver moderne og miljørigtig landbrugsvirksom­hed i Polen med hovedvægten lagt på svineproduktion, svineavl, planteavl og inventarproduktion. Produk­tionen foregår på 17 egne og fem tilknyttede farme, og det forpagtede areal er på over 15.000 ha.

Poldanors mål er bl.a., at

·        være medvirkende til udvikling af infrastrukturen i lokalområdet, skabe gode, varige arbejdspladser for lokalbefolkningen samt medvirke til handels- og kulturmæssig integration mellem Polen og Danmark

·        medvirke til human behandling af dyr og sikring af rent miljø i lokalområdet. Både ved at overholde egne høje krav og regler omkring miljøforvaltning, men også ved overførsel af viden - f.eks. at introducere nye, moderne miljø- og dyrevelfærdsrigtige metoder og teknologi til brug for andre landbrugsproducenter i området

·        anvende en kombination af avanceret produktionsteknologi og moderne ledelsesstruktur med henblik på at sikre både aktionærer og ansatte en profitabel, levedygtig, dynamisk og fremtidssikret virksomhed

FAKTA

Status på IPPC-tilladelser til Poldanors svinefarme 16. november 2005

Svinefarme beliggende i Pomorski Amt (Pommeren):

1.     Pawlowko slagtesvinefarm - tilladelsen blev modtaget d. 29. juli 2004

2.     Koczala sofarm - tilladelsen blev modtaget d. 26. juli 2005

3.     Plaszczyca sofarm - tilladelsen blev modtaget d. 26. juli 2005

4.     Dobrzyn sofarm - tilladelsen blev modtaget d. 13. oktober 2005

5.     Uniechowek slagtesvinefarm - tilladelsen blev modtaget d. 7. november 2005

Svinefarme beliggende i Zachodniopomorski Amt (Vestpommeren):

1.     Miêtno - tilladelsen blev modtaget d. 3. december 2004

2.     Chomêtowo - tilladelsen blev modtaget d. 21. december 2004

3.     Gizyno - tilladelsen blev modtaget d. 17. januar 2005

4.     Czarnowesy - tilladelsen blev modtaget d. 17. august 2005

5.     Naclaw - tilladelsen blev modtaget d. 5. oktober 2005

6.     Swielino - tilladelsen blev modtaget d. 9. november 2005

 

 
 


"Poldanor S.A. beskæftiger 330 personer på sine landbrugsejendomme i Czluchow Distrikt, hvilket har en stor betydning for distriktets beskæftigelsesforhold. Selskabet er en meget aktiv deltager i det lokale samfunds sociale og økonomiske liv. Poldanor S.A. støtter bl.a. vejbyggeri og udvidelse af infrastrukturen. Desuden har selskabet givet et stort tilskud til distriktets Stipendiefond og til andre sociale formål”

Aleksander Gappa
Borgmester for Czluchow Distrikt
 

 

Tom Axelgaard Bestyrelsesformand for Poldanor S.A.
Læs mere...


Information og downloads



Poldanor i færd med næste biogasanlæg i Uniechówek.
Læs mere...

Poldanor igen blandt pristagere i Fair Play konkurrence.
Læs mere...

Poldanor S.A. belønnet med ”Økonomisk Grif 2009”.
Læs mere...

Indvielse af nyt biogasanlæg i Pommern
Læs mere...

Polsk FC Contra har vundet Prag’s Tønde, EM Pokal
Læs mere...

Poldanor kåret som Polens Innovative Virksomhed
Læs mere...

Poldanor’s Pawlówko Landbrug tildelt udmærkelse i arbejdsmiljøkonkurrence på landsplan
Læs mere...

Poldanor blandt pristagere i Business Fair Play konkurrence
Læs mere...

Poldanor belønnet med "Pommerens HIT 2008"
Læs mere...

Europæiske Unions Dage i Przechlewo
Læs mere...

Officiel indvielse af et nyt biogasanlæg i Plaszczyca, Polen
Læs mere...

Poldanor indstillet til pris i erhvervskonkurrence 2007 udskrevet af Vestpommersk Amtsborgmester
Læs mere...

„Vær synlig, leg ikke et spøgelse” - Poldanors kampagne på skoler
Læs mere...

Poldanor starter sit Landbrugsakademi – PAMA
Læs mere...

Poldanor har befastet sin position som den bedste arbejdsgiver i regionen
Læs mere...

En anden væsentlig investering i Poldanors medarbejdere – intensive engelsk kurser
Læs mere...

Poldanor S.A. er fundats i et lokalt projekt under programmet ”Leader+”
Læs mere...

Poldanor organiserer fag-seminarer for landmænd
Læs mere...


Poldanor er hædret med hidtil største polske anerkendelse
Læs mere...

Alle Poldanors svinefarme er nu EU-miljøgodkendt
Med de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus dokumenterer Poldanor endnu en gang et positivt resultat - baseret på en seriøs og langsigtet indsats for at være et forbillede for en moderne, miljørigtig svineproduktion i Polen.
Læs mere...

Poldanor bag Polens første biogasanlæg.
Poldanor skriver miljøhistorie i Polen. Torsdag 9. juni 2005 åbnede landets første biogasanlæg på vores farm i Pawlówko.
Læs mere...

Øvrige nyheder/pressearkiv
Læs mere...