Pressemeddelelse d. 22.08.2005
Tre nye EU-miljøgodkendelser til Poldanors svinefarme i Polen


Med tre nye IPPC-miljøgodkendelser har svineproducenten Poldanor nu opnået godkendelse efter EU-miljøstandarden på i alt syv af virksomhedens farme. Resten af Poldanors farme forventes IPPC-godkendt inden for de nærmeste måneder. 

Svineproducenten Poldanor S.A. har nu opnået IPPC- miljøgodkendelser for yderligere tre farme i Polen. IPPC-godkendelserne gælder Koczala farm og Plaszczyca farm i Pommern Amt i Polen samt Czarnowesy farmen i Vestpommern Amt. Poldanor har i forvejen opnået IPPC-tilladelser på fire af sine svinefarme. Der er lovmæssige krav om IPPC-godkendelser på 11 af selskabets 15 farme.

 ”Vi mener, at alle vores farme lever op til de strenge IPPC-miljøkrav. Det har myndighederne med de nye godkendelser nu bekræftet for i alt syv – eller over halvdelen – af de farme, hvor tilladelsen er krævet,” siger adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor S.A.

”Vi glæder os til, at Miljøinspektionen har færdigbehandlet Poldanors sidste fire ansøgninger. At opnå miljøgodkendelse efter de strenge IPPC-krav er imidlertid en proces, som tager tid i Polen, hvor det er forholdsvis nyt for myndighederne at arbejde med disse omfattende EU-godkendelsesprocedurer.”

De nye IPPC-godkendelser rammer en pæl igennem de påstande om tvangslukning, som fagforbundet 3F i forsommeren fejlagtigt bragte til torvs. Farmen i Czarnowesy, som nu har opnået IPPC-godkendelse, er en af de fire farme i Vestpommeren, som 3F i en pressemeddelelse erklærede for tvangslukket.

De fire vestpommerske svinefarme har imidlertid aldrig været lukningstruede – blot genstand for en række rutinemæssige procedurer, som er affødt af, at de polske miljømyndigheder arbejder under stort tidsmæssigt pres.

Der er almindelig kendt i Polen, at mange af farmene har ventet meget længe på deres IPPC-godkendelse fra de amtslige polske miljømyndigheder. Det anslås, at der i hele Polen er 200 større svinefarme, der afventer IPPC´s miljøtilladelse. Ud af de 200, der er så store, at en miljøgodkendelse er påkrævet, er der anslået under 30, der indtil i dag har modtaget IPPC-godkendelsen.

Poldanor har i slutningen af juni indklaget fagforbundet 3F for Pressenævnet. Klagen er sket på baggrund af 3F´s vedholdende kampagnejournalistik, hvor mange urigtige oplysninger og udokumenterede beskyldninger er frembragt om Poldanor. Pressenævnet forventes at færdigbehandle Poldanor-sagen i løbet af efteråret.

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor S.A., mobil 40 37 23 79 eller +48 608 308 410.


Status på IPPC-tilladelser til Poldanors svinefarme 5. oktober 2005

De farme, der har modtaget tilladelser, er markeret med kursiv.

Pomorski Amt (Pommeren):

  1. Pawlowko slagtesvinefarm – tilladelsen er modtaget

  2. Koczala sofarm – tilladelsen er modtaget 26. juli 2005 (kopi af tilladelsen samt oversættelse til dansk kan ses på www.poldanor.dk)

  3. Plaszczyca sofarm – tilladelsen er modtaget 26. juli 2005 (kopi af tilladelsen samt oversættelse til dansk kan ses på www.poldanor.dk)

  4. Dobrzyn sofarm – behandlingen er afsluttet. Tilladelsen forventes udstedt inden udgangen af oktober

  5. Uniechowek slagtesvinefarm – behandlingen er afsluttet. Tilladelsen forventes udstedt inden udgangen af oktober

Zachodniopomorski Amt (Vestpommeren):

  1. Miêtno – tilladelsen modtaget

  2. Chomêtowo – tilladelsen modtaget

  3. Gizyno – tilladelsen modtaget

  4. Czarnowesy – tilladelsen modtaget 17. august 2005 (kopi af tilladelsen samt oversættelse til dansk kan ses på www.poldanor.dk)

  5. Naclaw – efter Miljøministeriets underkendelse af Amtets afvisning er genbehandlingsproceduren nu afsluttet og IPPC tilladelsen venter nu på myndighedernes underskrift.

  6. Swielino – Miljøministeriets har 29. august 2005 underkendt Amtets afvisning. Genbehandlingsproceduren i Amtet er i den sidste fase og myndighederne er nu i gang med at udarbejde IPPC tilladelsen.

Yderligere kan det oplyses, at Poldanor har modtaget en officiel tilladelse til gyldig lokalisering af en ny gyllebeholder på farmen, samt fået Amtets godkendelse af projektet. Disse tilladelser og godkendelser dokumenterer, at myndighederne ser positivt på farmens virke.

 

 
 


"Poldanor S.A. beskæftiger 330 personer på sine landbrugsejendomme i Czluchow Distrikt, hvilket har en stor betydning for distriktets beskæftigelsesforhold. Selskabet er en meget aktiv deltager i det lokale samfunds sociale og økonomiske liv. Poldanor S.A. støtter bl.a. vejbyggeri og udvidelse af infrastrukturen. Desuden har selskabet givet et stort tilskud til distriktets Stipendiefond og til andre sociale formål”

Aleksander Gappa
Borgmester for Czluchow Distrikt
 

 

Tom Axelgaard Bestyrelsesformand for Poldanor S.A.
Læs mere...


Information og downloads



Poldanor i færd med næste biogasanlæg i Uniechówek.
Læs mere...

Poldanor igen blandt pristagere i Fair Play konkurrence.
Læs mere...

Poldanor S.A. belønnet med ”Økonomisk Grif 2009”.
Læs mere...

Indvielse af nyt biogasanlæg i Pommern
Læs mere...

Polsk FC Contra har vundet Prag’s Tønde, EM Pokal
Læs mere...

Poldanor kåret som Polens Innovative Virksomhed
Læs mere...

Poldanor’s Pawlówko Landbrug tildelt udmærkelse i arbejdsmiljøkonkurrence på landsplan
Læs mere...

Poldanor blandt pristagere i Business Fair Play konkurrence
Læs mere...

Poldanor belønnet med "Pommerens HIT 2008"
Læs mere...

Europæiske Unions Dage i Przechlewo
Læs mere...

Officiel indvielse af et nyt biogasanlæg i Plaszczyca, Polen
Læs mere...

Poldanor indstillet til pris i erhvervskonkurrence 2007 udskrevet af Vestpommersk Amtsborgmester
Læs mere...

„Vær synlig, leg ikke et spøgelse” - Poldanors kampagne på skoler
Læs mere...

Poldanor starter sit Landbrugsakademi – PAMA
Læs mere...

Poldanor har befastet sin position som den bedste arbejdsgiver i regionen
Læs mere...

En anden væsentlig investering i Poldanors medarbejdere – intensive engelsk kurser
Læs mere...

Poldanor S.A. er fundats i et lokalt projekt under programmet ”Leader+”
Læs mere...

Poldanor organiserer fag-seminarer for landmænd
Læs mere...


Poldanor er hædret med hidtil største polske anerkendelse
Læs mere...

Alle Poldanors svinefarme er nu EU-miljøgodkendt
Med de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus dokumenterer Poldanor endnu en gang et positivt resultat - baseret på en seriøs og langsigtet indsats for at være et forbillede for en moderne, miljørigtig svineproduktion i Polen.
Læs mere...

Poldanor bag Polens første biogasanlæg.
Poldanor skriver miljøhistorie i Polen. Torsdag 9. juni 2005 åbnede landets første biogasanlæg på vores farm i Pawlówko.
Læs mere...

Øvrige nyheder/pressearkiv
Læs mere...