Ret og vrang i 3F´s dækning af Poldanor


Fagbladet 3F har siden efteråret 2004 ført en hård pressekampagne mod Poldanor. Kampagnen har været behæftet med en lang række fejlagtige oplysninger, udokumenterede påstande og tendentiøse fremstillinger. Poldanor redegør her i hovedtræk for, hvad der er ret og vrang i den langstrakte kampagne.

November-december 2004: Fagbladet begynder deres kampagne mod Poldanor med en lang række beskyldninger, blandt andet ved at hævde, at uoverdækkede gyllelaguner på størrelse med fodboldbaner i årevis har skadet det polske miljø og er i strid med dansk lovgivning.

Dette er ikke korrekt.

- Poldanor har overtaget stærkt nedslidte polske statsfarme og har fulgt en nøje tilrettelagt plan for renovering med henblik på at bringe farmene op på dansk standard, både hvad angår miljø og dyrevelfærd.

Det kan ikke gøres på en nat. Men alle Poldanor´s farme overholder i dag både danske og polske regler. Poldanor kritiseres ligeledes for, at nogle af selskabets gyllebeholdere er overdækket med halm, og at der var store huller i overdækningen. Overdækning med halm er fuldt lovligt – også i Danmark. Opstår der huller, f.eks. ved kraftig blæst eller mekanisk omrøring ved udbringning, skal de repareres inden for nøje beskrevede regler. Disse regler har Poldanor altid overholdt.

Samtidig er det ubestrideligt, at Poldanor fra dag ét har behandlet gylle på en langt mere forsvarlig måde, end man gør i polsk landbrug i almindelighed. For eksempel har polske landbrug indtil for få år siden anset gylle som miljøfarligt spildevand på line med spildevand fra mennesker. Derfor udpegede man dumpningsarealer til gyllen, uden krav om udnyttelse af næringsstofferne i forbindelse med dyrkning af markerne, som der jo er gammel tradition for i Danmark. Den polske dumpningspraksis medførte i høj grad en risiko for grundvandet i de berørte områder.

Pressekampagnen fik politikere til at kræve en undersøgelse af miljøforholdene hos Poldanor. Poldanor åbnede naturligvis sine døre for eksperterne i form af det velrenommerede rådgivende ingeniørfirma Carl Bro, der stod for undersøgelsen. Carl Bro’s eksperter frikendte Poldanor fuldstændigt og fastslog, at miljøreglerne ikke var overtrådt.

Februar 2005: Fagbladet 3F hævder, at ”stanken” fra gyllen jager turister væk.

Dette er ikke korrekt.

- For det første bringer Poldanor kun gylle ud på markerne en kort periode om foråret eller om efteråret – og aldrig i turistsæsonen. Gylleudbringningen sker typisk i april eller begyndelsen af maj eller sidst i september.

For det andet bliver beboerne i området adviseret om gylleudbringningen.

Samtidig kan man i statistikkerne læse, at turismen i de områder, hvor Poldanor driver virksomhed, er steget – ikke faldet – i den tid, Poldanor har opereret i området.

Poldanor påstår ikke, at gyllen ikke giver lugtgener i forbindelse med udbringning. Men Poldanor benytter sig af de mest moderne former for gylleudlægning. Det betyder, at gyllen ikke spredes på markerne, men udlægges via slæbeslanger, hvilket teknologisk reducerer generne mest muligt. Udlægningen foregår i voksende afgrøder om foråret, hvorved udnyttelsen af næringsstofferne bliver optimal, samtidig med at lugtgenerne reduceres.

Marts 2005: Fagbladet 3F hævder, at Poldanors svinefarme er en alvorlig trussel mod havmiljøet i Østersøen.

Dette er ikke korrekt.

- Læs kilden til historien, seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Gunni Ærtebjergs klare dementi her.

April 2005: Fagbladet 3F hævder, at læk i gyllelagune truer vandforsyningen for de 300.000 indbyggere i den polske by Bydgoszcz.

Dette er ikke korrekt.

- Der var på ingen måde tale om et læk i en gyllelagune, hvilket blev bekræftet af både Cal Bro-rapporten, samt et offentligt tilsyn.

Maj 2005: Poldanor bliver for anden gang pure frikendt for alle anklager af rådgivningsvirksomheden Carl Bro. 3F reagerer atter ved at stille spørgsmål ved troværdigheden af den uvildige rapport. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) anerkender dog rapporten, der fastslår, at Poldanor i al væsentlighed opfylder dansk og polsk lovgivning samt de omfattende EU-regler.

3F hævder, at de polske myndigheder vil lukke Poldanors svinefarme, fordi selskabet ikke har fået IPPC-tilladelser, som krævet af EU.

Dette er ikke korrekt.

- Poldanor har inden for tidsfristen ansøgt om de såkaldte IPPC-tilladelser til i alt 11 farme. IPPC-tilladelserne skulle være på plads 1.1. 2005. På dette tidspunkt havde Poldanor fået IPPC-tilladelse til fire farme. De resterende syv farmes manglende tilladelser skyldes, at de polske myndigheder ikke havde færdigbehandlet ansøgningerne 1.1. 2005 og helt rutinemæssigt indledtes derfor såkaldt standsningsprocedure. Denne standsningsprocedure er så suspenderet af anden polsk myndighed. Og da de farme, der venter på tilladelser, har samme standard som de farme, der har fået tilladelse, har Poldanor ingen grund til at tro andet, end at de også vil opnå de fornødne tilladelser, når de polske miljømyndigheder har afsluttet behandlingen.

Juni 2005: Samme historie om, at polske myndigheder vil lukke flere af Poldanors farme, dukker atter op. Da Poldanor nu indser, at Fagbladet 3F har i sinde at vedblive med at ignorere Poldanors forklaringer, argumenter og dokumentation, ser selskabet ingen anden udvej end at tage retslige skridt. Poldanor kontakter en advokat og trækker 3F i pressenævnet. Sagen kører i øjeblikket.

August 2005: Poldanor opnår IPPC-tilladelser på yderligere tre farme, hvilket er i fuld overensstemmelse med Poldanors tidligere forklaringer om, at de manglende tilladelser ikke skyldes dårligt miljø på Poldanors farme, men at tilladelserne kommer i takt med, at de bliver færdigbehandlet af de polske miljømyndigheder. For at skære det ud i pap: Poldanors farme er på ingen måde lukningstruede.

 
 


"Poldanor S.A. beskæftiger 330 personer på sine landbrugsejendomme i Człuchów Distrikt, hvilket har en stor betydning for distriktets beskæftigelsesforhold. Selskabet er en meget aktiv deltager i det lokale samfunds sociale og økonomiske liv. Poldanor S.A. støtter bl.a. vejbyggeri og udvidelse af infrastrukturen. Desuden har selskabet givet et stort tilskud til distriktets Stipendiefond og til andre sociale formål”

Aleksander Gappa
Borgmester for Człuchów Distrikt
 

 

Information og downloads



Poldanor belønnet med "Pommerens HIT 2008"
Læs mere...

Europæiske Unions Dage i Przechlewo
Læs mere...

Officiel indvielse af et nyt biogasanlæg i Plaszczyca, Polen
Læs mere...

Poldanor indstillet til pris i erhvervskonkurrence 2007 udskrevet af Vestpommersk Amtsborgmester
Læs mere...

„Vær synlig, leg ikke et spøgelse” - Poldanors kampagne på skoler
Læs mere...

Poldanor starter sit Landbrugsakademi – PAMA
Læs mere...

Poldanor har befastet sin position som den bedste arbejdsgiver i regionen
Læs mere...

En anden væsentlig investering i Poldanors medarbejdere – intensive engelsk kurser
Læs mere...

Poldanor S.A. er fundats i et lokalt projekt under programmet ”Leader+”
Læs mere...

Poldanor organiserer fag-seminarer for landmænd
Læs mere...

Kommentar fra Poldanor S.A. til den dokumentarudsendelse, DR 1 bragte d. 8. februar med titlen ”Svineriget i Øst”
Læs mere...

Information vedr: DR’s dokumentarudsendelse 8. februar 2006
Læs mere...

Poldanor: Beklageligt, at Pressenævnet ikke kan vurdere, hvem der har ret
Læs mere...

Poldanor er hædret med hidtil største polske anerkendelse
Læs mere...

Alle Poldanors svinefarme er nu EU-miljøgodkendt
Med de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus dokumenterer Poldanor endnu en gang et positivt resultat - baseret på en seriøs og langsigtet indsats for at være et forbillede for en moderne, miljørigtig svineproduktion i Polen.
Læs mere...

Poldanor har modtaget den 8.  EU – godkendelse
Læs mere...

IPPC: Poldanor kræver dementi af 3F.
Fortsat misforståelse vedr. status på enkelte Poldanor-farmes miljøgodkendelse. Poldanors farme er ikke lukningstruede.
Læs mere...

Den polske miljømyndighed aflyser suspensationer
Læs mere...

Tre nye EU-miljøgodkendelser til Poldanors svinefarme i Polen.
Med tre nye IPPC-miljøgodkendelser har svineproducenten Poldanor nu opnået godkendelse efter EU-miljøstandarden på i alt syv af virksomhedens farme.
Læs mere...

Poldanor trækker 3F i Pressenævnet.
Poldanor anvendes på urimelig vis af fagforbundet 3F som medieskabende løftestang i en journalistisk kampagne med et klart politisk sigte: mod udflytning af arbejdskraft til udlandet og mod anvendelse af billig østeuropæisk arbejdskraft i Danmark.
Læs mere...

Poldanor bag Polens første biogasanlæg.
Poldanor skriver miljøhistorie i Polen. Torsdag 9. juni 2005 åbnede landets første biogasanlæg på vores farm i Pawlówko.
Læs mere...

Øvrige nyheder/pressearkiv
Læs mere...