Pressemeddelelse

07.02.2006

INFORMATION VEDR: DR’s DOKUMENTARUDSENDELSE 8. FEBRUAR 2006


Poldanor S.A. har i det seneste år gentagne gange været genstand for artikler i fagforbundet 3F’s egne medier. Og nu er Danmarks Radio så på vej med en dokumentarudsendelse om danske svineproducenter i blandt andet Polen, som åbenbart følger det samme spor.

Udsendelsen er programsat til onsdag den 8. februar.

Forud for udsendelsen ønsker Poldanor at slå en række ting fast:

Mange af de tiltag, som Poldanor løbende har gennemført på især miljøområdet, har været med til at sætte helt nye standarder i Polen. Dette bl.a. fordi vi i Poldanors ledelse fra starten i 1994 har efterlevet vores vision om at drive landbrug i Polen efter de metoder og den tradition, som det effektive danske landbrug er internationalt anerkendt for.

Vi har investeret i massive renoveringer af de nedslidte statsfarme, i moderne dansk baseret teknologi, i miljøsikrende foranstaltninger og i lokal infrastruktur, ligesom en lang række af vores medarbejdere har gennemført landbrugsuddannelser på landbrugsskoler i Danmark.

Der har da også fra stort set alle sider i Polen været positive tilkendegivelser over for Poldanors arbejde, og virksomheden betragtes som et mønsterlandbrug i Polen.

Men der har også været kritik. Kritik, der først og fremmest har været fremført af 3F, som led i et fagforeningspolitisk korstog mod østeuropæisk arbejdskraft i Danmark, og især i landbruget. Ved at gentage og gentage urigtige påstande om, at Poldanor overtræder både danske og polske miljøregler, har 3F formået at sætte Poldanor og de danske aktionærer, inkl. IØ-Fonden, i et dårligt lys i dele af den danske befolkning.

Til det er der blot at sige, at Poldanor har tilbagevist alle anklager og dokumenteret, at vi altid på alle områder har levet op til de miljøkrav, der stilles til os fra såvel polsk som dansk side.

Med DR’s kommende dokumentarudsendelse vil Poldanor igen blive udsat for et angreb, og vi skal igen forsvare os og dokumentere, at vores produktion i Polen er helt igennem legitim og på flere områder langt foran de krav, der stilles til en produktion som vores. På den måde er DRs udsendelse en direkte fortsættelse af 3Fs totalt ubegrundede og nu tilbageviste kritik. Nu har man blot fundet en ny indgangsvinkel.

Poldanor vil i DR’s udsendelse blive anklaget for at:

1. være rige svineproducenter, der med statsstøtte producerer svinekød, der ikke
lever op til reglerne, og som efterfølgende sendes tilbage til danske forbrugere
2. anvende vækstfremmere i produktionen
3. bruge fluor kinoloner (Enroxil) til syge grise. En medicin, der kan skabe
resistens hos mennesker

Overordnet set er de problemer, som DR forsøger at opstille, både forkerte og forældede:

Ad. 1.
IØ-Fonden, og dermed den danske stat, solgte sine aktier i Poldanor for fem år siden.Realiteten er, at den Danske Stat foreløbig har tjent DKK 62,6 mio. på salg af aktier, ekstra renter samt skat af dividender. Og de landmænd, der startede investeringer i Polen i 1994 snarere var risikovillige pionerer, end de var ”rige svineproducenter.” I øvrigt er det kun en meget lille del af vores produktion, der ender på de danske spiseborde, da slagteriet primært leverer kød til hjemmemarkedet i Polen samt det øvrige Østeuropa

Ad. 2.
Det er pr. 1. januar 2006 forbudt i hele EU (og dermed også i Polen) at anvende vækstfremmere til både slagtesvin og smågrise. I Poldanor er vi, ligesom i Danmark, for år tilbage holdt op med at bruge vækstfremmere til slagtesvin, selvom det indtil januar i år var fuldt lovligt. Vi stoppede med at anvende vækstfremmere til smågrisene allerede 1.12.2005. I DRs udsendelse spørger journalisten adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor, om virksomheden anvender vækstfremmere. Han svarer umiddelbart nej, da medierne i Danmark ofte har sat fokus på medicinrester i kødet, og dette spørgsmål - i dén forbindelse - går på slagtesvinenes forhold. Det viser sig imidlertid, at journalisten tænker på smågrisene. Det finder Tom Axelgaard ud af, da journalisten trækker en foderanalyse frem fra smågrisenes foder. Om spørgsmålet er stillet upræcist for bevidst at stille Poldanor i et uheldigt lys, kan vi ikke afgøre. Men det er vigtigt for os her at understrege, at Tom Axelgaard handlede i god tro, da han sagde nej til, at vi i Poldanor på, det tidspunkt, anvendte vækstfremmere i foderstofferne. Vi anvender, som sagt, i dag ikke længere vækstfremmere i vores produktion overhovedet.

Ad. 3
Det er vigtigt at slå fast, at Poldanor naturligvis først og fremmest er forpligtet til at følge den lokale lovgivning, selvom den evt. konflikter med den danske. Men vi ønsker naturligvis at anvende de metoder, der gavner dyrene, forbrugerne og miljøet mest. Derfor har Poldanor også igennem flere år arbejdet generelt med at påvirke de polske veterinærmyndigheder til at indføre vacciner, der kan bidrage til at minimere anvendelsen af medicin i svineproduktionen.

Med hensyn til Enroxil er der ingen restriktioner for brugen af denne medicin i Polen, endsige i resten af Europa. Poldanor har først og fremmest brugt Enroxil til bekæmpelse af Glaessersyge, da der i Polen, i modsætning til Danmark, ikke var registreret vacciner imod denne tabsgivende sygdom.

For et kort stykke tid siden blev den første vaccine registreret, og det blev dermed muligt at vaccinere mod Glaessersyge i Polen. Det har naturligt medført, at anvendelsen af Enroxil i dag hos Poldanor er absolut minimal.

Det skal desuden understreges, at der stadig bruges Enroxil i Danmark, også i svinebesætninger. Men at man forsøger at begrænse forbruget, ligesom man altså også gør det i Poldanor.

Danske svineproducenter i Polen

Poldanor og Polen Invest (som ejer Poldanor) er baseret på en vision om at udvikle og drive landbrug i Polen baseret på den danske model for moderne, effektivt landbrug og med et klart ønske om at bidrage til at skabe vækst og velfærd i en region af Europa, der har brug for udvikling. Det har vi fået meget positiv respons på. Poldanor bliver i dag betragtet som et forbillede på effektivt miljørigtigt landbrug, og en eftertragtet arbejdsplads for foreløbig ca. 1.500 i landbrug og slagteri.

Vi vil gerne understrege, at Poldanor til enhver tid har overholdt og overholder alle de love og regler, vi skal – både polske, danske samt EU-regler - til punkt og prikke. Vi har på flere punkter været foran de krav, der stilles, bl.a. når det gælder miljø og dyrevelfærd. Det gælder også arbejdet med at udfase vækstfremmere og i bekæmpelsen af salmonella.

Sammenfattet:

Poldanor har efterlevet alle regler

  • Poldanor har ikke anvendt vækstfremmere til slagtesvin i flere år, til trods for at dette indtil 1. januar i år var tilladt i hele EU – også i de lande, der er storeksportører af svinekød til Danmark

  • Poldanor anvender heller ikke længere vækstfremmere til smågrise. Det stoppede 1. december 2005

  • Poldanor har  anvendt Enroxil 100 pct. i overensstemmelse med reglerne, fordi det ikke i Polen har været muligt at vaccinere mod Glaessersyge, som man gør i Danmark

  • Der eksporteres overhovedet ikke fersk svinekød fra Polen Invests slagteri
    til Danmark – kun forarbejdede kødprodukter (kogte eller røgede).

Du kan få flere informationer om Poldanor S.A. på vores danske hjemmeside www.poldanor.dk

Poldanor S.A.

 

 
 


"Poldanor S.A. beskæftiger 330 personer på sine landbrugsejendomme i Czluchow Distrikt, hvilket har en stor betydning for distriktets beskæftigelsesforhold. Selskabet er en meget aktiv deltager i det lokale samfunds sociale og økonomiske liv. Poldanor S.A. støtter bl.a. vejbyggeri og udvidelse af infrastrukturen. Desuden har selskabet givet et stort tilskud til distriktets Stipendiefond og til andre sociale formål”

Aleksander Gappa
Borgmester for Czluchow Distrikt
 

 

Tom Axelgaard Bestyrelsesformand for Poldanor S.A.
Læs mere...


Information og downloads



Poldanor i færd med næste biogasanlæg i Uniechówek.
Læs mere...

Poldanor igen blandt pristagere i Fair Play konkurrence.
Læs mere...

Poldanor S.A. belønnet med ”Økonomisk Grif 2009”.
Læs mere...

Indvielse af nyt biogasanlæg i Pommern
Læs mere...

Polsk FC Contra har vundet Prag’s Tønde, EM Pokal
Læs mere...

Poldanor kåret som Polens Innovative Virksomhed
Læs mere...

Poldanor’s Pawlówko Landbrug tildelt udmærkelse i arbejdsmiljøkonkurrence på landsplan
Læs mere...

Poldanor blandt pristagere i Business Fair Play konkurrence
Læs mere...

Poldanor belønnet med "Pommerens HIT 2008"
Læs mere...

Europæiske Unions Dage i Przechlewo
Læs mere...

Officiel indvielse af et nyt biogasanlæg i Plaszczyca, Polen
Læs mere...

Poldanor indstillet til pris i erhvervskonkurrence 2007 udskrevet af Vestpommersk Amtsborgmester
Læs mere...

„Vær synlig, leg ikke et spøgelse” - Poldanors kampagne på skoler
Læs mere...

Poldanor starter sit Landbrugsakademi – PAMA
Læs mere...

Poldanor har befastet sin position som den bedste arbejdsgiver i regionen
Læs mere...

En anden væsentlig investering i Poldanors medarbejdere – intensive engelsk kurser
Læs mere...

Poldanor S.A. er fundats i et lokalt projekt under programmet ”Leader+”
Læs mere...

Poldanor organiserer fag-seminarer for landmænd
Læs mere...


Poldanor er hædret med hidtil største polske anerkendelse
Læs mere...

Alle Poldanors svinefarme er nu EU-miljøgodkendt
Med de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus dokumenterer Poldanor endnu en gang et positivt resultat - baseret på en seriøs og langsigtet indsats for at være et forbillede for en moderne, miljørigtig svineproduktion i Polen.
Læs mere...

Poldanor bag Polens første biogasanlæg.
Poldanor skriver miljøhistorie i Polen. Torsdag 9. juni 2005 åbnede landets første biogasanlæg på vores farm i Pawlówko.
Læs mere...

Øvrige nyheder/pressearkiv
Læs mere...