Pressemeddelelse

19. december 2005

Poldanor: Beklageligt, at Pressenævnet ikke kan vurdere, hvem der har ret


Pressenævnet har valgt at afvise svineproducenten Poldanors klage over fagforbundet 3F, som igennem et år har kørt politisk kampagnejournalistik med Poldanor som gidsel.

Nævnet vurderer, at en stillingtagen til artiklerne fordrer en nærmere bevisførelse, der ikke kan finde sted for Pressenævnet. Med andre ord, selvom Poldanor S.A. kan bevise, at det 3F har skrevet er forkert, kan nævnet ikke udtale sin kritik mod 3F, idet de ikke kan tage stilling til bevisførelsen. Dermed er en virksomhed tvunget til at anlægge en sag ved domstolene mod et medie for at få foretaget den bevismæssige bedømmelse, der kan sikre retfærdighed, siger Poldanor.


En sådan afgørelse giver, efter Poldanors opfattelse, enhver politisk organisation, som f.eks en fagforening, mulighed for - under pressefrihedens beskyttende vinger - at anvende journalistik til at tage lovlydige virksomheder som gidsler i politiserende kampagner.

Det er lige netop, hvad 3F har praktiseret i denne sag. Og fagforbundet har i foråret selv offentligt udtalt, at de har tilrettelagt og gennemført en kampagne mod den østeuropæiske arbejdskraft´s indtog i Danmark, og at Poldanor i den forbindelse var en oplagt case, fordi selskabet er ejet af danske landmænd, som på deres danske gårde beskæftiger en stor del af den østeuropæiske arbejdskraft i Danmark.

Efter gentagne gange og igennem længere tid at have været genstand for faktuelt forkerte og stærkt farvede artikler i Fagforbundet 3F's medlemsmedier (også efter at en omfattende rapport fra Carl Bro i maj rensede Poldanor for miljøanklagerne), indklagede Poldanor den 2. august 2005 fagforbundet 3F til Pressenævnet.

Pressenævnet finder imidlertid, at hele den første og mest alvorlige del af kampagnen, er forældet i forhold til medieansvarslovens regler. Vedrørende de seneste artikler, der kun kørte i få uger op til klagetidspunktet, konstaterer Pressenævnet, at det ikke kan tage stilling når parterne er uenige om de faktiske forhold, og at nævnet ikke har mulighed for at foretage en nærmere bedømmelse af beviserne for at afklare sådan uenighed. På den baggrund er der ikke grundlag for at bestemme, at 3F har overtrådt god presseskik, og Poldanor får derfor ikke medhold.

Virksomheder må fremover gå til domstolene

”I Poldanor er vi oprørte over, at fagforbundet 3F anvender sit medie til at bringe udokumenterede anklager mod os. Men det er endnu mere frustrerende, at Pressenævnet afviser at vurdere flere af artiklerne med en argumentation om, ”at en stillingtagen fordrer en nærmere bevisførelse, der ikke kan finde sted for Pressenævnet.” Af det må vi konkludere, at i lidt mere komplicerede sager som denne, er en virksomhed tvunget til at anlægge en retssag mod et medie for at få foretaget den bevismæssige bedømmelse, der kan sikre retfærdighed. At virksomheder fremover er nødsaget til gå rettens vej mod medier for at blive ”renset” for uretmæssige anklager i medierne, er efter vores opfattelse den noget voldsomme konsekvens af Pressenævnets afgørelse,” siger adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor S.A.

”I dag har vi alle de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus. Tilladelser, som vi har fået på grundlag af de forhold, vi havde på farmene i 2004 – altså før 3F begyndte deres kampagnejournalistik mod Poldanor. Det er utroligt, at en så klar dokumentation for at miljøforholdene er i orden - ikke er bevis nok på, at 3F i mange tilfælde har formidlet urigtige oplysninger om Poldanor. Tværtimod vurderer Pressenævnet, at 3F i disse ellers helt målbare og faktaorienterede forhold ganske simpelt har ret til at have deres egen opfattelse. Her er der jo tale om, at nævnet skal tage stilling til bevisførelse, og det vil de altså ikke gøre. Så er der godt nok ikke meget, Pressenævnet kan tage stilling til.”

Det her handler om en fagforenings politiske kamp

Tom Axelgaard er ærgerlig over, at det, at de indklagede artikler er forældede, har så afgørende betydning for, om de overhovedet kan bedømmes og dermed komme i betragtning. Det er nemlig de første mange artikler, med start i november 2004, der indeholdt et utal af hårde og fuldstændig udokumenterede beskyldninger fra 3F om miljøsvineri og endda dyremishandling.

Medieansvarslovens krav om, at man skal klage inden fire uger efter en artikels offentliggørelse, gør det vanskeligt at forsvare sig mod egentlig kampagnejournalistik, da det oftest er mængden og langvarigheden, der samlet skaber den urimelige behandling. Med denne afgørelse må man fremover klage hver eneste gang, en artikel synes uretmæssig, også selvom den måske ikke isoleret, men kun læst i sammenhæng med tidligere artikler synes ulovlig. Poldanor vurderer, at det  sandsynligvis ville have givet mere end 50 klager i denne 3F-kampagne.

”Vores langmodighed skyldtes en stor naivitet fra vores side, idet vi i de første måneder under 3F's pressehetz reelt troede på, at vi kunne stoppe den ved selv at tale med 3F og fremsende fakta til deres redaktion. Men det viste sig desværre ikke at være vejen frem - og den naivitet har vi nu betalt for.”

”Poldanor tager Pressenævnets afgørelse til efterretning. Med denne sag har vi i det mindste fået gjort offentligheden opmærksom på, at det her helt overordnet handler om en fagforenings politiske kamp – og ikke om hvorvidt Poldanor rent faktisk har orden i sine miljøforhold.”

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Tom Axelgaard, Poldanor S.A., mobil 4037 2379 eller +48 608 308 410.

Poldanor S.A.

Poldanor, der ejes af det danske selskab Polen Invest A/S, driver moderne og miljørigtig landbrugsvirksom­hed i Polen med hovedvægten lagt på svineproduktion, svineavl, planteavl og inventarproduktion. Produk­tionen foregår på 17 egne og fem tilknyttede farme, og det forpagtede areal er på over 15.000 ha.
 

Poldanor er en velanset virksomhed, der af myndigheder og brancheorganisa­tioner ofte er blevet fremhævet som et mønsterlandbrug. Senest har Poldanor vundet prisen som 'Årets investor i Pommern Amt i 2005'. Det er Poldanors hidtil største anerkendelse for sit arbejde, sin virksomhed og sin investering i den polske Pommern-region.

Mange af de tiltag, Poldanor gennemfører, især på miljøområdet, har været med til at sætte helt nye standarder i Polen. Det sker bl.a., fordi Poldanors ledelse fra starten i 1994 har efterlevet en vision om at drive landbruget i Polen efter de metoder og den tradition, som det effektive danske landbrug er internationalt anerkendt for. Det er et stort stykke arbejde, som har krævet både tid og ressourcer, fordi landet – herunder landbruget – efter kommunismens afslutning var udpint og fattigt. Der er investeret i massive renoveringer af de nedslidte statsfarme, i moderne teknologi, i lokal infrastruktur, ligesom en lang række medarbejdere har været på landbrugsuddannelse bl.a. i Danmark.

Poldanors mål er bl.a., at

  • være medvirkende til udvikling af infrastrukturen i lokalområdet, skabe gode, varige arbejdspladser for lokalbefolkningen samt medvirke til handels- og kulturmæssig integration mellem Polen og Danmark

  • medvirke til human behandling af dyr og sikring af rent miljø i lokalområdet. Både ved at overholde egne høje krav og regler omkring miljøforvaltning, men også ved overførsel af viden - f.eks. at introducere nye, moderne miljø- og dyrevelfærdsrigtige metoder og teknologi til brug for andre landbrugsproducenter i området

  • anvende en kombination af avanceret produktionsteknologi og moderne ledelsesstruktur med henblik på at sikre både aktionærer og ansatte en profitabel, levedygtig, dynamisk og fremtidssikret virksomhed

 

 

 
 


"Poldanor S.A. beskæftiger 330 personer på sine landbrugsejendomme i Czluchow Distrikt, hvilket har en stor betydning for distriktets beskæftigelsesforhold. Selskabet er en meget aktiv deltager i det lokale samfunds sociale og økonomiske liv. Poldanor S.A. støtter bl.a. vejbyggeri og udvidelse af infrastrukturen. Desuden har selskabet givet et stort tilskud til distriktets Stipendiefond og til andre sociale formål”

Aleksander Gappa
Borgmester for Czluchow Distrikt
 

 

Tom Axelgaard Bestyrelsesformand for Poldanor S.A.
Læs mere...


Information og downloads



Poldanor i færd med næste biogasanlæg i Uniechówek.
Læs mere...

Poldanor igen blandt pristagere i Fair Play konkurrence.
Læs mere...

Poldanor S.A. belønnet med ”Økonomisk Grif 2009”.
Læs mere...

Indvielse af nyt biogasanlæg i Pommern
Læs mere...

Polsk FC Contra har vundet Prag’s Tønde, EM Pokal
Læs mere...

Poldanor kåret som Polens Innovative Virksomhed
Læs mere...

Poldanor’s Pawlówko Landbrug tildelt udmærkelse i arbejdsmiljøkonkurrence på landsplan
Læs mere...

Poldanor blandt pristagere i Business Fair Play konkurrence
Læs mere...

Poldanor belønnet med "Pommerens HIT 2008"
Læs mere...

Europæiske Unions Dage i Przechlewo
Læs mere...

Officiel indvielse af et nyt biogasanlæg i Plaszczyca, Polen
Læs mere...

Poldanor indstillet til pris i erhvervskonkurrence 2007 udskrevet af Vestpommersk Amtsborgmester
Læs mere...

„Vær synlig, leg ikke et spøgelse” - Poldanors kampagne på skoler
Læs mere...

Poldanor starter sit Landbrugsakademi – PAMA
Læs mere...

Poldanor har befastet sin position som den bedste arbejdsgiver i regionen
Læs mere...

En anden væsentlig investering i Poldanors medarbejdere – intensive engelsk kurser
Læs mere...

Poldanor S.A. er fundats i et lokalt projekt under programmet ”Leader+”
Læs mere...

Poldanor organiserer fag-seminarer for landmænd
Læs mere...


Poldanor er hædret med hidtil største polske anerkendelse
Læs mere...

Alle Poldanors svinefarme er nu EU-miljøgodkendt
Med de krævede 11 EU-miljøtilladelser i hus dokumenterer Poldanor endnu en gang et positivt resultat - baseret på en seriøs og langsigtet indsats for at være et forbillede for en moderne, miljørigtig svineproduktion i Polen.
Læs mere...

Poldanor bag Polens første biogasanlæg.
Poldanor skriver miljøhistorie i Polen. Torsdag 9. juni 2005 åbnede landets første biogasanlæg på vores farm i Pawlówko.
Læs mere...

Øvrige nyheder/pressearkiv
Læs mere...