|
|
Pressemeddelelse - Przechlewo, d. 21. april 2008
Officiel indvielse af et nyt biogasanlæg i Plaszczyca, Polen
Den 21. april 2008 blev nr. 2 landbrugs biogasanlæg i Polen officielt indviet i Plaszczyca, Pomorski Amt. Den polske vicelandbrugsminister, Kazimierz Plocke, overværede arrangementet.
Poldanor SA. er den eneste virksomhed i Polen, som driver biogasanlæg. I marts 2008 startede Poldanor gasproduktionen i et nyt 625 kWe anlæg etableret i Plaszczyca, Przechlewo Kommune. Det første biogasanlæg blev ligeledes bygget af Poldanor i 2005 i landsbyen Pawlowko, Pomorski Amt.
Det nye 625 kWe biogasanlæg i Plaszczyca vil producere el fra svinegylle og fra majsensilage. Produktionen vil svare til ca. 1600 husstandes elforbrug. Den producerede energi vil først og fremmest blive brugt til at dække selskabets egne beghov, og overskuddet bliver solgt til netværket.
Biogasanlægget vil også producere varme, som bliver brugt til processen på selve anlægget og til at opvarme Poldanors egne svinestalde.
„Biogasanlægget i Płaszczyca er et meget godt eksempel på udvikling af produktion af vedvarende energi i Polen. I den forbindelse vil jeg gerne ønske alle de interesserede parter tillykke med dette projekt, som både vil tjene det lokale samfund og miljøet. Jeg synes at dette projekt er et bevis på, at I kan finde en balance mellem landbrugets og miljøets interesser, og jeg håber at jeres beslutsomhed på dette område bliver et eksempel til efterfølgelse for andre virksomheder” – sagde vicelandbrugsministeren Kazimierz Plocke.
Poldanors tredje biogasanlæg

er allerede under opførelse i landsbyen Kujanki, Człuchów Kommune. Dette 330 kWe anlæg vil levere strøm og varme til én af Poldanors fravænningsfarme, og den overskydende el bliver solgt til netværkert.
Poldanors plan er at etablere yderligere 10 biogasanlæg i Pommern i perioden 2008-2012, med en samlet produktion på godt 50.000 MWh ”grøn” el om året.
Biogasanlæg, som jo er en stabil leverandør af vedvarende energi, har høj prioritet både i EU og i Polen. Den slags anlæg som producerer ”ren energi” bidrager til reducering af drivhuseffekten, og giver desuden en bredere vifte af forsyningskilder til el.
Samtidig bidrager investeringer i moderne biogasanlæg til den generelle udvikling ude i landområderne.

Flere oplysninger fås i Poldanors Biogasafdeling:
Tlf. +48 59 83 34 361
e-mail: benny.laursen@poldanor.com.pl
|
|
|
|